Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK

InterAKTION - leg, læring og udvikling

29. november 2012 09:30 - 16:00
Sted: Forskerparken 10F, 5230 Odense M

Skoleteknologisk Netværk byder igen i år velkommen til novemberkonference. I år har konferencen interaktion på dagsordenen:

    • Hvordan interagerer børn i skole, førskole og på ungdomsuddannelserne med teknologier? Hvordan lærer og stimuleres de af interaktiv teknologi?
    • Hvordan kan vi interagere omkring udviklingen af fremtidens læringsteknologier gennem projekter og tværfagligt samarbejde? Hvordan skaber vi nye projekter og nye teknologier?

Konferencen er opbygget, så du både får mulighed for at lære om interaktive teknologier, lege og lære med teknologier og interagere med andre fra dit eget eller helt andre fagområder i innovation og udvikling af idéer til fremtidens læringsteknologi.

Leg, lær, innovér

På konferencen sætter vi fokus på nogle af de teknologier, som er under udviklingog demonstrerer teknologier, som allerede anvendes til leg og læring. Gennem konkrete cases belyser vi også, hvordan skoler, institutioner, virksomhederog kommuner kan tage aktion og arbejde projektorienteret med udvikling af ny teknologi og nye metoder samt dokumentere effekten af dem.

Som deltager vil du interagere med teknologier – dagen byder på rig mulighed for at prøve en række teknologier og arbejde med, hvordan man kan anvende dem til leg og i læring i dine daglige rammer. Dagen slutter med, at vi inspireret af dagens leg og læring udvikler og idégenererer på nye teknologiske leg- og læringsværktøjer.

Følg med i det skoleteknologiske nyhedsbrev, hvor vi løbende løfter sløret for de spændende indlæg, workshops og cases, du kommer i interAKTION med på konferencen.

Se invitationen her.