Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Hvordan kan du bruge robotter i din undervisning?

Hvordan kan du bruge robotter i din undervisning?

13. november 2012 12:00 - 16:30
Sted: ScienceTalenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Akademigruppen 18, 4180 Sorø

Arrangementet "Nørd med Nao"

Skoleteknologisk Netværk under Teknologisk Institut inviterer i samarbejde med ScienceTalenter og Aldebaran Robotics til en eftermiddag i robotternes tegn! NAO den lille robot med den store appel bliver introduceret – og udvikleren bag NAO vil fortælle om de mange muligheder, der er med humanoid robotteknologier i klasseværelset. Erfaringer med NAO er på agendaen og dagen byder på en aktiv dag, hvor der sidst på eftermiddagen bliver afholdt workshop for deltagerne. Workshoppen giver deltagerne mulighed for at programmere og lære NAO bedre at kende.

Arrangementet bliver afholdt i Sorø på Sjælland hos ScienceTalenter, som også vil fortælle om deres drivkraft, der skaber muligheder for unge elever med interesse for naturfaglige fag og robotteknologi. Senere vil Antvorskov Skole og seks elever derfra fortælle, hvordan deres brug af NAO har gjort undervisningen sjovere. Eleverne har arbejdet med NAO siden august, hvor investeringen af NAO fandt sted. Skolen er den første folkeskole i Danmark, der nyder glæde af den lille friske fyr.