Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK

Om

Verden er i hastig forandring. Teknologiske landvindinger, som tidligere tog årtier, opnås i dag på få år, og hver dag opdages nye måder, hvorpå teknologi kan forbedre vores sikkerhed, sundhed og sociale liv. Men vi skal også gøre en aktiv indsats for at følge med. Vores børn skal forberedes bedst muligt på det videnssamfund, de er født ind i - hvor innovation, kreativitet og kommunikation er afgørende kompetencer og en forudsætning for uddannelse, udvikling og samarbejde. For teknologi kan ikke stå alene. Derfor skal vi i udviklingen af skoleteknologi, som bredt betegner alle typer teknologi til leg og læring, udnytte hinandens kompetencer og samarbejde tværfagligt om at forme fremtidens teknologi, fremtidens pædagogik, fremtidens læring.

EduTechNet har en helhedsorienteret tilgang til læring - vi er under uddannelse hele livet! Derfor samarbejder vi bredt om at skabe de bedste vilkår for trivsel, leg og læring lige fra vuggestue og børnehave, til skolen, ungdomsuddannelsen, den videregående uddannelse og videre ud i livet.

Som medlem i EduTechNet bidrager du til, at:

  • Skabe grundlag for tværfaglige udviklingsprojekter
  • Sikre bevågenhed, viden og synergi om, hvordan anvendelse af teknologi kan styrke leg og læring
  • Formidle viden om interaktive teknologiske læringsformer og -metoder
  • Styrke relationen mellem skoleledere, lærere, pædagoger, designere, udviklere, arkitekter, forskere m.m.

Som medlem i EduTechNet får du:

  • Råd, vejledning, bistand og indblik i projektfinansieringsmuligheder og fundraising
  • Medlemsarrangementer, kurser og konferencer
  • Studieture til udviklingsprojekter samt til institutions, skole- og læringsmiljøer i ind- og udland
  • Kontakt til nuværende og potentielle samarbejdspartnere
  • Indflydelse på udviklingen af innovative læringsmetoder